Danske tests af Yamaha RD 350

4 stks:

MC-Revy, august 1983 – test af RD 350 LC2

MC-Revy, maj 1986 – prøvekørsel af RD 350 F2

MC-Magasinet ”Motorcyklen”, 1986 – test af RD 350 F2

MC Revy, 1986 – Sammenligning af RD 350 standard (F), RD 350 Formel 2 og TZ 250

-

-

-

-

MC-Revy, august 1983 – test af RD 350 LC2:

-

-

”RD 350 – en ægte væddeløber”

-

RD 350 YPVS, hedder Yamaha’s nyeste udspil i 2-takts-klassen. Det er en maskine, der har samme udstråling som racerne – og tekniken er for en stor del også hentet fra racerne. Den nye Yamaha er en gadecykel, der kører som en væddeløber.

-

1975. Umiddelbart efter sæsonens sidste Grand Prix. Sejrsceremoni. Årets verdensmester i 3½-klassen, Johnny Cecotto kravler øverst på skamlen. Verdensmester !

-

Henne i Yamaha’s lejr er der også stolthed. Knægten vandt på en TZ 350 fabriks-cykel. Et storavanceret stykke, der omtrent får en produktionscykel og semi-prof racer til at ligne en gadecykel. Cecotto-cyklen yder 60 hk.. siger man indbyrdes og ser helt højtidelige ud. Så meget…

-

Fra 1975 til 1983. Fra kampen om VM på racerbanerne til landevejen.

Yamaha RD 350 YPVS – samme effekt – og tilmed en langt bedre cykel på de fleste punkter. Det lyder selvfølgelig flot, men der er dækning.

-

Det er først og fremmest YPVS-ventilen – altså udstødningsventilen – der har æren for at en gadecykel anno 1983 kan yde lige så meget som en VM-vinder anno 1975.

Og tilmed være mild som en 4-takter i sin opførsel.

-

Med andre ord: Motoren og især dens effekt og omgængelighed overrasker på denne cykel. Men lige så interessant – eller måske mere – er dens køreegenskaber: Så tæt på en væddeløber.Det tør vi slå fast efter en alvorlig test på Jyllands-ringen.

-

Da vi første gang så og kørte nyheden på landevejen var vi ikke i tvivl. Dette er noget særligt. Dens opførsel minder i høj grad om rigtige racere.

-

Sidste års RD’er var også et hurtigt stykke, men vores road-racing-erfaringer med den viste klart at dens motor var hurtigere end rammen. Men i år har RD fået ny ramme og ditto affjedring. Rammen omslutter hele motoren.

Desuden har den fået forgaffel med luft, samt øjeblikkets mest avancerede baghjuls-affjedring.

-

Yamaha RD 350 løber ikke fra at den er en 2-takter. Men på den anden side, det ville også være synd.

Så den trækker ikke nedefra som fx en 4-cylindret 4-takter. Men det nærmer sig. I hvert fald er YPVS ganske forbløffende godt.

(en lille ventil der kan gøre udstødningsporten højere eller lavere alt efter omdrejnings-tallet – selve ventilen er udformet som en rulle, der er filet flad på den ene side.

Når det flade stykke ligger parallelt med selve udstødnings-kanalen er porten max åben. Det giver højest mulige spids-effekt.

-

Når ventilen drejes – af en mikroprocessor-styret servomotor – spærrer ventilen for den øverste del af porten, altså bliver den i realiteten lavere. Det giver max. moment.)

-

Om vi kan finde nogen ulemper ved en RD 350 ? Nej, hvis du er lun på en maskine af denne type – det vil sige en lynhurtig sognevejs-sluger (her kommer selv en Suzuki 1100 til kort), så er RD’en det ideelle køb.

-

Langture lader sig snildt praktisere. Kørestillingen er egnet til meget mere end race.

-

-

-

-

-

MC-Revy, maj 1986 – prøvekørsel af RD 350 F2:

-

”På nakken af de nye Yamaha’er”:

2 meget koncentrerede motorcykeldage på Sardiniens bjergveje. Alt er prøvet.

Hvornår skrider en FZ 750 over forhjulet ? Hvad er hurtigst på offentlig bjergvej, FJ 1200 eller FZ 750 ? Svar: Det er RD 350 F.

-

RD 350 F er jo faktisk blot den nyeste af de gamle ”ur-Yamaha’er”, 2 cyl. 2-taktere – sådan har Yamaha’er været gennem 25 år.

-

Med mine godt 90 kg kunne den lille lette cykel nå godt 200 km/t på speedometeret. Jeg har kørt på mange RD’ere, men denne overraskede både med sin motorkraft og sine stærkt forbedrede køreegenskaber.

-

Et lille uofficielt race mellem SRX 600 og RD 350 F blev hurtigt til en køretur, for en SRX 600 har ikke en chance for at følge en RD 350 F. Når der accelereres ud af hårnåle står SRX 600 bomstille i forhold til RD 350 F.

-

Selv da modstanderen blev en FZ 750, var det ikke den engelske sportsjournalist muligt at stikke af på de stærkt snoede bjergveje. Efter 25 km med maksimal adrenalin-produktion bevarede RD’eren positionen.

-

Egentlige stelændringer er der ikke tale om på den nye model. De nye lettere hjul, samt en anden dækmontering er hovedårsagen til de forbedrede køreegenskaber.

-

-

-

-

-

MC-Magasinet ”Motorcyklen”, 1986 – test af RD 350 F2:

-

-

Yamaha RD 350 F – de nye maskiner bliver endnu hurtigere !

Udviklingen i mc-industrien går stærkt, og den har formentlig aldrig gået stærkere, end tilfældet er i øjeblikket.

Det er Yamaha’s RD 350 atter et eksempel på, og her i 1986 er den lille gaderacer blevet præsenteret i en endnu lettere udgave med endnu flere heste, – altsammen set i forhold til sidste års model.

-

Vi har prøvet kræfter med den nye RD’er, der har imponeret os på flere punkter.

- her følger vores beretning.

-

Yamaha havde gennem mange år nærmest eneret i visse discipliner indenfor asfaltens ædleste sport, – road racing. Dette patent omfattede bl.a. 350 cc-klassen – (dengang den stadig eksisterede – blev nedlagt i 1981)

-

Som tilskuer kunne man til de fleste løb kun sjældent få øje på som meget som en eneste maskine, der ikke stod Yamaha (TZ) på i 350 cc-klassen.

Var der endelig en modig sjæl, der vovede sig ind i 350 cc-klassen på et andet mærke, var resultatet for den formastelige næsten altid givet på forhånd.

TZ 350 havde ved årtiskiftet en ydelse på 64 hk – kun 1 hk mere end hvad den nye RD 350 præsterer

-

Effektforøgelsen på 4 hk, i ft. den forrige model er skaffet til veje, ved bl. a en ændring af skylletider, andre stempler, andre modif. karbs, effektpotter mm.

Samtidig er der sket en vægtreduktion på hele 6 kg, i ft. sidste års F-model – bl.a. via lettere hjul, mindre tank (før 20, nu 18 liter) og et lettere, mindre batteri.

Litereffekten er nu på hele 181 hk.

-

De ekstra hk har betydet en forøgelse af tophastigheden på 4 km/t – fra 190 km/t til 194 km/t.

Samtidig er accelerationen blevet forbedret med nogle få tiendedele sekunder på de enkelte distancer.

0-100 nu overstået på 4,7 sek., mod 4,8 sek. for den gamle. 0-140 nu på 9,8 sek., mod den gl. model’s 10,1 sek.

Den nye model har en mere smidig motor end den gamle – og gør at man bliver mindre afhængig af gearskifte end tidligere.

-

Sædehøjden er sænket med 1 cm – nu 79 cm.

Præcis som model 1985 har model 1986 udpræget fine køreegenskaber. Det er en maskine, der klart afslører sine aner, – arven fra rr-banerne om man vil, – og det er meget få kørere, der vil være i stand til at køre og udnytte en Yamaha RD 350 F til grænsen.

-

Både med hensyn til kurve-egenskaber og retningsstabilitet er RD 350’eren i 86-designet nærmest uovertruffen.

På intet tidspunkt i testperioden var vi ude for at vi blot nærmede os grænsen for cyklens køregenskabs-mæssige ydeevne. Og uanset om det var på de snoede sogneveje eller i storby-trafikken så klarede Yamaha’en sig perfekt.

-

-

-

-

-

MC Revy, 1986 – Sammenligning af RD 350 standard (F), RD 350 Formel 2 og TZ 250:

-

”Race, race og rigtig race”:

En Yamaha RD 350 med kåbe, en original TZ 250 og en formel 2-racer, bygget på basis af RD 350. Umiddelbart lyder det som en urimelig sammensætning, men de tre cykler har mere end fabrikken Yamaha tilfælles.

-

Anders Skov – Danmark

-

-

Vi er på Anderstorp Raceway med 3 gange Yamaha 2-taktere.

”Sammenlignet med racere kører standard-motorcykler som gyngeheste”, siger Chris Fisker, der har kørt race i mere end tyve år.

Så let kan man dog ikke affærdige den rappe RD 350 YPVS som uegnet til race.

-

De bedste kørere i den særlige mærkeklasse for RD’ere sætter tider, som ville bringe dem pæne placeringer i de rene racerklasser.

-

Vil man lære at køre race er en RD-Yamaha nok det mest fornuftige der kan købes for penge. Masser af kørsel uden at skulle tænke på at passe på mere ømfindtlig racerteknik. Bare køre, køre og køre. Det er jo det, der er sjovt.

-

TZ 250 yder 10-15 hk mere end den 100 cc større RD 350. Den er 45 kg lettere. 103 kg mod gadecyklens 148 kg. Til gengæld koster den ca. 100.000 kr mere..

TZ har indsugning direkte ned i krumtaphuset.

-

RD 350 F2 er bygget efter reglementet til formel 2. Topstykke, cylindre og krumtaphus er fra RD 350. Resten er fra TZ 350.

-

Denne recept er oplagt. TZ 350 blev bygget frem til 1981, hvor klassen blev nedlagt. Nogle cykler af de seneste årgange kunne ændres til 250 cc, men der findes stadig 20-25 TZ 350’ere rundt omkring. I RD’en lægges krumtap og gearkasse fra TZ, ligesom racerens luftkølede tørkobling monteres. RD’ens porte hæves et par mm eller mere.

-

Reedventiler fra TZ 750. 34 mm karbs mod 26 mm normalt på RD.

-

Ca. 80 hk yder en god formel 2 motor bygget efter denne recept. Den sidste TZ 350 havde en opgivet effekt på 72 hk.

-

RD F2 vejer kun 107 kg tør.

-

-

RD dominerer i F2-klassen

Endnu dominerer almindelige RD 350’ere i forskellig tuningsgrad i formel 2 klassen.

Ingen har endnu bundet an med tunede VF 500 F2 eller Kawasaki GPZ 600, som jo også hører til i denne klasse.

-

Konkurrencen er også overvældende, når man ser hvad man er oppe imod. 75-80 hk til 115 kg motorcykel, der trækker rent fra 5.000 til 11.000 omdr.

-

En Kawasaki GPZ vejer 195 kg til stort set samme effekt, selv om der selvfølgelig kan hentes ekstra ud. 80 kg ekstra, der koster dyrebare meter hver gang der skal bremses ned i sving.

-

Rene Rasmussen, Danmark: